Hvilket tilbehør har jeg brug for?

En spartel; Anvend en spartel som er lidt større end den reparation du skal udfylde.

En fugepistol; Den har du brug for hvis du skal anvende en fugepatron, som f.eks. Polyfilla Fuge Rep Mursten.

En tom beholder eller spand; Den har du brug for når du skal blande pulverspartel med vand. Tips: For mindre opgaver er et tomt og rengjort syltetøjglas velegnet.

Slibepapir; Ujævnheder kan du slibe forsigtigt væk med slibepapir I korngrovhed P150–P180 efter at spartelmassen er helt tør. – Finslibning, fx før malebehandling, gør du med finkornet slibepapir: P220–P240.